Prismatch        Ekspress Tryk        Dansk Kvalitetstøj        God Mængderabat        Betal på Faktura              Info@texprint.dk      +45 70 70 25 54

trykteknik og vask

Home » trykteknik og vask

Hvordan vi trykker

Den altovervejende trykteknik til brug ved trykning af beklædning er serigrafisk tryk v.h.a trykkarrusel-maskine. (Billedet) Denne trykmetode er ofte kaldet silketryk p.g.a. vævet i trykrammerne. (Oprindeligt brugte man silke).

Serigrafisk tryk kan inddeles i 3 undergrupper :

Gummitryk (plastisoltryk). Stærkt tryk med god dækkeevne (f.eks. hvidt tryk på sort t-shirt). Tåler ikke strygning, da det smelter ved meget høje temperaturer. Kan føles “tyk”, da farven ligger oven på tøjet.

Vandfarvetryk. Har ikke så god dækkeevne som gummitryk. Vandfarven trænger ned i stoffet, så det næsten ikke kan føles. Vandfarvetryk tåler strygning, hvorfor det med fordel kan anvendes på f.eks. lyse skjorter.

Transfertryk. Med denne metode trykkes der ikke direkte på tøjet, men derimod på specielt transferpapir, som efterfølgende lægges på det varme tøj, som skal trykkes. Ved hjælp af højt tryk og varme fikseres trykket på tøjet. Trykket er ikke så holdbart som direkte tryk, men mere fleksibelt med hensyn til både placering og tryk antal, da trykket kan gemmes og monteres løbende (med individuel placering) efter behov.

Alle ovennævnte tryk hærdes med høj temperatur. Såfremt trykbæreren (f.eks. nylon) ikke kan tåle disse høje temperaturer kan farverne tilføjes hærder. Hærderen får farverne til at tørre ved lavere temperaturer, helt ned til 20 C. Hærderen fordyrer trykprocessen og er mere forurenende end 1-komponent farverne.

Fototransfertryk. Denne form for tryk er ikke serigrafisk, da farverne lægges på fototransferpapir i en fotokopiautomat eller laserprinter. Denne metode er især egnet til småoplag med mangefarvede motiver. Farverne er transparente, hvorfor der udelukkende kan trykkes på hvide stoffer eller andre lyse varer. Denne metode har dog en begrænset holdbarhed på 8 – 10 vaske.

Vaskeanvisning

Det trykte tøj vaskes altid på vrangen på max. 40 C. Bluser med fototransfertryk tåler IKKE maskinvask, men skal vaskes forsigtigt på vrangen i hånden.

Trykket tåler ikke klor el. lign. Tørretumbling anbefales ikke, da det kan slide på trykket.

Transfertryk må dog ALDRIG tørretumbles. Stryg aldrig et gummitryk. De andre tryk kan med forsigtighed stryges på vrangen – evt. med pergament papir ovenpå.

Scroll To Top
Close
Close
Webshop
0 Huskeliste
0 Kurv
Close

Min kurv

Din kurv er tom!

Gå til shoppen